Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Find din fødselssten

Find din fødselssten

Din fødselssten er den eller de ædelsten, som er tilknyttet din fødselsmåned. Det siges at bringe lykke, at bære sin fødselssten og mange bærer den derfor som en lykkeamulet eller bærer sine kæres fødselssten som kærlighedssymbol.
Fødselsstenen er et godt bud på en dåbs- eller fødselsdagsgave, da det er et personligt smykke og hver fødselssten har en symbolik den repræsenterer.
Læs med her og bliv klogere på din fødselssten, dens historie og symbolik, og hvilke egenskaber den har.


Januar - Granat

Granat er ædelstenen for passion, sensualitet, selvtillid og hengivenhed.
Ædelstenen findes i mange nuancer af både rød, orange, gul og grøn. Den er dog mest kendt for sin dybe røde farve. Navnet Granat stammer fra det latinske ord for frø, granatus - som refererer til granatæblets frø.
Granaten er som nævnt mest kendt for sin smukke dybe røde farve. Farven på ædelstenen bestemmes af de temperaturer og grundstoffer som påvirker den under jorden, når den dannes.
Granaten kan spores tilbage til det gamle Egypten, hvor den gennem tusinder af år er blevet brugt til udsmykning. Den blev også båret af kongelige i Middelalderen, hvor man regnede granaten for at have magiske kræfter.


Februar - Ametyst

Ametyst er ædelstenen for spiritualitet og mod. Den siges at rense auraen og er derfor en god ædelsten til meditation.
Ædelstenen er den lilla variation af Kvarts. Ametyst findes i en vifte af forskellige lilla nuancer som fx lilla, lavendel og violet.
Ametysten er en Kvarts ædelsten. Kvarts er farveløs, men skifter farve når den påvirkes af jordens elementer under den dannelse. Kvarts betegnes først som Ametyst når den har taget lilla farve.
Legenden om ametysten er, at den blev skabt af vinens gud, Bacchus. Han havde set sig vred på på dødelige og svoret at den næste, der kyssede hans vej ville blive spist af tigre. Det viste sig at være en smuk und pige ved navn Ametyst, der var på vej for at tilbede gudinden Diana. Gudinden Diana kendte til Bacchus' løfte, og forvandlede Ametyst til en søjle af klar kvarts, for at beskytte hende. Da Bacchus så dette, fortrød han sin ondskab og hældte vin over Ametyst, som efterlod hende med den smukke lilla farve, som ametysten er kendt for.


Marts - Akvamarin

Akvamarin er ædelstenen for klarsyn, intellekt og opmærksomhed. Det siges at Akvamarin kan højne intuitionen og har en beroligende effekt. Ædelstenen siges også at have en beroligende kvalitet, der giver plads til selvudfoldelse og kan reducere stress.
Navnet Akvamarin stammer fra det latinske navneord for vand (aqua) og hav (mare). Ædelstenen findes i blå og blågrønne nuancer, imens gennemsigtigheden af den kan variere fra krystalklar til helt uigennemsigtig.
I de gamle græske legender siges det, at akvamarinen stammede fra sirenernes skattekiste. Akvamarinen er også ofte fundet hugget ind i statuer af Havet Gud, Poseidon. Mange troede at ædelstenen beskyttede sømænd på deres rejser og nogle legender sagde, at de beskyttende kræfter var stærkest, når ædelstenen var i vand.


April - Diamant

Diamant er ædelstenen for velstand, styrke og uovervindelighed. Derudover er den også et klassisk kærlighedssymbol.
Intet materiale skabt er naturen er så hårdt som diamanten, og den har samtidig en fantastisk evne til at reflektere lys. For at afgøre en diamants kvalitet, vurdere man den ud fra de 4 c'er.
Navnet diamant stammer fra det græske ord adamas, der betyder den uovervindelige.
I det gamle Grækenland, anså man diamanter for at være gudernes tårer eller splinter af faldne stjerner. Nogle mente at spidserne på Amors pile var besat med diamanter og derfor havde magiske kræfter. Den græske filosof Platon, beskrev diamanter som levende væsner, der indeholdt himmelske ånder. I andre kulturer brugte man diamanten som sandhedssten. Når man placerede den foran en person, ville den funkle ved sandhed og formørke ved løgn.


Maj - Smaragd & Grøn Agat

Smaragd er ædelstenen for glæde, sandhed, kærlighed, romantik, håb og intellekt.
Smaragdens navn stammer fra det græske ors smaragdos, som betyder grøn sten. Ædelstenen er typisk kendt for sin flotte græsgrønne farve.
Brug af smaragder kan spores helt tilbage til det gamle Egypten, hvor ædelstenen var et tegn på fertilitet, genfødsel og efterlivet. Den var angiveligt en af Kleopatras personlige favorit ædelsten.
Agat er ædelstenen for harmoni, helbred, beskyttelse og koncentration. Den menes også at være en stabiliserende ædelsten, der hjælper dig med at bevare roen i stressede situationer.
Agaten har sit navn efter floden Achates i Sicilien, der nu er kendt som Dirillo floden.
Gennem renæssancen i Europa, var det blandt de kongelige meget populært, at samle på skåle skåret af stykker af agat. I den tyske by Oberstein udvandt man agat frem til 1800-tallet og byen er stadig kendt for at forme yderst smukke udskæringer af ædelstenen.


Juni - Perle & Månesten

Perle er ædelstenen for ærlighed, renhed, oprigtighed og sandhed. Gennem tiden har den også været symbol på luksus og overflod.
Perlen er sandsynligvis den mest elskede ædelsten i menneskets historie. De findes i forskellige størrelser, former og farver.
Brugen af perler kan spores flere tusind år tilbage i tiden, hvor de bæres som symbol på rigdom og luksus. Den egyptiske dronning Kleopatra skulle angiveligt have opløst en stor perle, ned i et glas vin, blot for at demonstrere hendes rigdom.
Gennem tiden har perlen været elsket af en lang række ikoniske kvinder, som Marie Antoinette, Elizabeth Taylor, Jackie Kennedy og Coco Chanel.
Vil du vide mere om de forskellige typer af perler og hvordan de dannes, kan du læse mere i vores perleguide.
Månesten er ædelstenen for omsorg, femininitet, kærlighed, moderskab og nye begyndelser. Månestenen er derfor oplagt til en mor, kommende mor eller en omsorgsfuld person i dit liv.
Ædelstenen findes i forskellige farvevarianter som hvid, sand, regnbue og grå. Dens farve og indre struktur bestemmes af temperaturen og grundstoffer der påvirker ædelstenen når den dannes under jorden. Den indre struktur i en månesten lader den reflektere lys på en sådan måde, at det ligner en stribe af lys, eller en glød af regnbuefarver.
Før i tiden mente man, at Månesten kunne forstærke en kvindes fertilitet og den blev derfor båret af kvinder, der ønskede sig børn. I nogle kulturer troede man også, at hvis man tog en månesten i munden under en fuldmåne, kunne man se ind i fremtiden.


Juli - Rubin

Rubin er ædelstenen for selvsikkerhed, vitalitet, hengivenhed, magt og lidenskab.
Rubinen er kendt for sin smukke røde farve og den har sit navn fra det latinske ord rød, ruber.
Ædelstenen er en variation af mineralet korund, ligesom alle farver af safirer. Mineralet er farveløst, men når grundstoffet krom er til stede under dannelsen af ædelstenen, bliver mineralet farvet og rubinen opnår derved sin flotte røde farve.
Udvinding af Rubin kan spores over 2500 år tilbage i tiden og gennem tiden har den kostbare ædelsten været højt værdsat, i store dele af verden. På sproget Sanskrit er den kendt som ratnaraj, som betyder "kongen af ædle stene". I Europa blev rubinen især en favorit blandt velhavende og kongelige, hvor den blev brugt til at udsmykke kostbare smykker.


Juli - Peridot

Peridot er ædelstenen for intuition, velbehag og nye begyndelser. Den siges også at være en detox-ædelsten, der hjælper dig med at slippe af med negativ energi.
Peridoten har en skøn grøn farve med en gylden undertone. Nuancerne varierer fra lys gylden grøn til mørk grøn. Farven bestemmes af de temperaturer og grundstoffer, der påvirker ædelstenen når den dannes under jorden.
Peridot opstår af mineralet olivin, som ofte opstår som resultatet af vulkansk aktivitet.
I det gamle Egypten mente man, at den gyldne ædelsten faldt fra himlen og man kaldte den derfor solens ædelsten. Egyptiske præster knuste også peridot ned i varme drikke for at blive bragt tættere på verdens lys.


September - Safir

Safir er ædelstenen for loyalitet, visdom, kærlighed og sindsro. Dette gør at safiren er oplagt som gave til en du holder af, eller til dig selv som et tegn på selvkærlighed.
Navnet Safir stammer fra det græske ord for blå sapheiros. Ædelstenen opstår af mineralet korund. Når korund er rødt betegnes det som Rubin, imens alle andre farver betegnes som Safir.
En af de mest populære safirer sidder i Prinsesse Dianas forlovelsesring. I dag tilhører ringen Hertuginde Kate, der fik den da hun forlevede sig med Prins William.


Oktober - Opal & Turmalin

Opal er ædelstenen for frihed, kreativitet, kærlighed og selvudfoldelse. Opal er derfor oplagt til kreative udfoldelser. Den siges også at være en kærlighedssten, især pink opal, siges at være god for kærlighedsforhold.
Navnet Opal stammer fra det latinske opalus, som betyder "at se et farveskift". Opalen findes i mange forskellige farver, og den farve bestemmes af de temperaturer og grundstoffer der påvirker ædelstenen, når den dannes under jorden. Den hvide opal består af omkring 20% vand, som er indkapslet i i bittesmå hulrum inden i ædelstenen, hvilket skaber det helt unikke reflekterende farvespil. Den pink opal har ikke samme reflekterende effekt, men har til gengæld en smuk cremet pink nuance.
I det antikke Grækenland anså man opalerne for at være tårer fra Zeus, og de blev værdsat lige så højt som diamanter. I 1800-tallet blev opalen særligt populær fordi Dronning Victoria af England og hendes døtre, havde en forkærlighed for kostbare smykker med denne ædelsten. Opalens popularitet steg yderligere i art nouveau og art deco perioderne.
Turmalin er ædelstenen for medfølelse og tolerance. Man siger at den sætter fokus på forståelse, både af dig selv og andre. Den betragtes også som en selvtillids sten, der er fuld af positiv energi og inspiration.
Navnet Turmalin stammer fra det Sinhalesiske ord Toramalli, som betyder ædelsten i forskellige farver. Den har desuden fået kælenavnet "regnbue ædelsten".
Turmalinen er den ædelsten som har et af de bredeste farvespænd, der findes blandt ædelsten, da den findes i næsten alle farver. Alt efter dens farve, har den forskellige kaldenavne. Rubellit Turmalin (rød-lilla), Chrom Turmalin (intens grøn), Vandmelon Turmalin (grøn yderst og rød inderst), Parti Turmalin (Turmalin med mere end én farve).
Det siges at i den sidste halvdel af 1800-tallet, var Turmalinen særlig populær fordi enkekejserinden Tzu Hsi af Kina, havde en forkærlighed for ædelstenen. Den blev ikke kun sat i kostbare smykker, men også sat i dyrebare pynteobjekter.


November - Topas & Citrin

Topas er ædelstenen for sandhed, attraktion, kommunikation og kærlighed. Topas er en god ædelsten for alle forhold, da den siges at fremme åbenhed og kommunikation. Ædelstenen repræsenterer også mindfulness og afslapning, og den kan derfor også være god til meditation.
Topasen findes i mange flotte farver som blå, lilla, grøn gul, brun og hvid. Den mest populære er den blå nuance, som har fået kælenavnene London Blå og Sky Blå.
Ædelstenen er opkaldt efter øen Topazios - nu kendt som Zabargad. Øen er stor kilde til udvinding af ædelstene Peridot, men da man navngav øen troede man angiveligt at disse ædelsten var topaser.
I det gamle Egypten troede man at Topas ville beskytte bæreren, hvor man i Indien troede at hvis Topas blev båret over hjertet, ville den sikre et langt liv til bæreren. En romersk legende fortæller, at man lagde en Topas i sin mad eller drikke ville den skifte farve hvis det var forgiftet.
Citrin er ædelstenen for entusiasme, succes, slevværd og generøsitet. Ædelstenen siges også at være god til motivation og vækst.
Navnet Citrin stammer fra det latinske citrina, som betyder gul, hvilket for mange leder tanker hen på sol og varme.
Citrin er en gul variation af kvarts og kendetegnes ved sin varme, gyldne undertone. Kvarts er farveløs, og det er først når den påvirkes af elementet jern under dens dannelse, at den får sin gule farve og betegnes som Citrin.
I det gamle Grækenland og det antikke Rom blev ædelstenen ofte brugt til at pynte på en fingerring, der skulle symbolisere velstand og betydningsfuldhed.


December - Turkis

Turkis er ædelstenen for sindsro, visdom, positivitet og venskab. Den siges at være en beskyttende ædelsten, som er særligt velegnet til følsomme sjæle. Ædelstenens beskyttende egenskaber gør den også til en god følgesvend på rejser.
Turkisen er en unik ædelsten med farvetoner der spænder fra himmelblå, blågrøn og grøn - farver som smukt komplimenter både sølv og guldsmykker.
Brugen af Turkis kan spores over 4000 år tilbage i tiden, hvor ædelstenen er fundet i gamle egyptiske grave. Den har tilmed har speciel betydning for indfødte amerikanere, der brugte den til talrige ritualer, overgangsriter og båret som beskyttende talisman.
Da ædelstenen har været højt værdsat gennem tiden, er det på mange måder en meget værdifuld og betydningsfuld ædelsten.