Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Metal guide - alt du skal vide om ædelmetaller og andre metaller

Metal guide - alt du skal vide om ædelmetaller og andre metaller

Hvorfor er der stemplet 925 eller 585 i mine smykker? Hvad betyder rhodinering? Hvorfor mister mine guldsmykker deres farve med tiden? Og hvor udvindes de forskellige metaller fra?

Du har måske undret dig over et eller flere af spørgsmålene ovenfor, eller måske elsker du bare at nørde ny viden. Vi har lavet en guide til ædelmetaller og andre metaller, som kan give indsigt i de ædelmetaller som vores smykker er fremstillet af.


Producent- og lødighedsstempel

I Danmark er det lovkrav at sølv- og guldsmykker stemples med både producentnavn eller initialer, samt lødighedsstempel der fortæller hvilket materiale smykket er lavet i.

Lødighed betyder hvor stor en mængde ædelmetal, der er i en metalblanding, dvs. hvor meget sølv, guld, platin eller palladium det indeholder. Tallet der fremgår viser hvor stor en procentdel af smykket der er ædelmetal, fx stemples 14 karat guld med 585, da der er 58,5% guld i blandingen.


Sølv

Sølv er et relativt blødt og let formbart metal, og meget populært til produktion af smykker. Sølv har i mange år være brugt til både smykker og sølvtøj, og fremstilles traditionelt af det, som kaldes sterlingsølv. Sterlingsølv er en legering af ædelmetallet sølv i kombination med andre metaller, oftest kobber. Legeringen består af 92,5% rent sølv (heraf stemplet 925)  og 7,5% andre metaller. Denne legering er hårdere og mere robust end rent sølv, og den egner sig derfor rigtig godt til produktion af smykker.

Sølv udvindes fra miner og nogle af de størst producerende miner ligger i Australien, Kina, Polen, Mexico, Sydamerika og Serbien.


Guld

Guld er et blødt, tungt og formbart ædelmetal. Rent guld er for blødt til at kunne bruges til produktion af smykker og det bruges derfor også i legeringer med andre metaller, som fx sølv og kobber. Guld angives i karat, som ikke må forveksles med carat der angiver vægten på en diamant (læs vores diamantguide her). 24 karat anses for at være "ren guld". Jo højere karat, jo mere guld er der i legeringen. Til smykker bruges oftest 22 kt., 18 kt., 14 kt. og 8 kt., men herhjemme laves de fleste smykker oftest i 8 kt., 14 kt. eller 18 kt. 

Guldet stemples ikke med deres karat, men i stedet med promille/procent, for at angive hvor stor en del af legeringen, som består af rent guld.

  • 8 karat guld stemples med 333 fordi 33,3 % (333/1000) af legeringen er rent guld.
  • 14 karat guld stemples med 585 fordi 58,8 % (585/1000) af legeringen er rent guld.
  • 18 karat guld stemples med 750 fordi 75 % (750/1000) af legeringen er rent guld.
  • 22 karat guld stemples med 916 fordi 91,6 % (916/1000) af legeringen er rent guld.

Guld udvindes fra miner og cirka halvdelen af verdens guld udvindes i miner i Sydafrika. Lande som Australien, Polen, USA, Peru og Rusland er også store producenter af guld. Man kan også finde store mængder guld i verdenshavene, men der er på nuværende tidspunkt ikke nogen udbytterig måde at udvinde guldet på.

Rødguld/Gulguld

Rødguld eller gulguld er en legering af guld, og er den type guld de fleste kendetegner som "almindelig guld". Legeringen indeholder både kobber og en form for hvidt metal fx sølv eller palladium, men har oftest en anelse mere kobber.

Hvidguld

Hvidguld er en legering af guld, som indeholder ekstra meget hvidt metal fx sølv eller palladium. Da mængden af kobber nedjusteres, mister smykkerne deres røde glans og får i stedet en smuk grålig tone. Hvidguldsmykker er oftest rhodineret, som gør at de får deres blanke overflade og bliver mere hvide i udtrykket, men kan også sagtens bruges uden rhodinering, så er farven mere grålig.

Rosaguld

Rosaguld er en anden legering af guld, som indeholder ekstra kobber, der gør at guldet får sin rødlige farve. I forhold til det "gule" guld, nedjusteres mængden af sølv i forhold til mængden af kobber, netop for at opnå den smukke rødlige tone som rosaguld har.


Stål

Stål er en legering af jern med kulstof. Stål anvendes til mange forskellige formål, og er især i populært i bilbranchen og byggebranchen, men er også populært til både smykker og ure. Der findes mange typer af stål til forskellige formål, og forskellige kriterier alt efter hvad stålet skal bruges til. I smykkebranchen er et af de vigtigste kriterier at stålet er af god kvalitet og rustfrit, da noget stål kan indeholde nikkel. Det prioriteres derfor højt at stålet er af god kvalitet, fordi så er nikkel-indholdet bundet så hårdt, at det ikke frigives og skaber gener eller irritation på huden.

Stål kan både forgyldes og farves sort, hvilket oftest sker ved IP-belægning/PVD-behandling. Denne type behandling gør stålet mere modstandsdygtigt overfor ridser og giver samtidig uret et super flot udtryk. Skal stål forgyldes bruges der ikke ægte guld, men i stedet en form for "coating", som ligner guld. Behandlingen er mere teknisk krævende end en traditionel smykkeforgyldning, og oftest også dyrere, men den holder til gengæld længere.


Titanium

Titanium eller titan er et rent letvægtsmetal som er meget holdbart og har mange anvendelsesformål. Det er specielt modstandsdygtigt overfor iltning/oxidering og indeholder hverken nikkel eller krom, og er derfor populært til både ure og vielsesringe. Grundet den lette vægt og gode holdbarhed, foretrækker mange også et ur i titanium fremfor stål. 

På grund af den stærke holdbarhed og lette vægt, er metallet især populært til cykler, sportsudstyr og bærbare computere. Derudover bruges det også i legeringer til rumfartøjer, flyvemaskiner, samt i militæret til krigsskibe og pansring.


Overfladebehandlinger

Der findes forskellige typer af overfladebehandlinger, som kan påføres til dine smykker. Nogle smykker er lavet med en overflade og andre får påført det efterfølgende.


Oxidering

Med tiden vil du opleve at dine smykker bliver mørkere. Dette skyldes en naturlig reaktion på, at smykkerene udsættes for ilt og andre typer af gas. Det er oftest sølvet i smykkerne som påvirkes, og ved naturlig oxidering fremstår smykkerne ofte beskidte eller plettede, da oxideringen bliver ujævn.

Har man til gengæld et ønske om mørkere eller sorte smykker, kan man aktivt lave en oxidering af smykket, der giver en jævn overflade. Oxiderede smykker giver et mere råt udtryk til din stil, og skiller sig ud fra mængden. Du skal dog være opmærksom på, at da oxideringen kun er en overflade, bliver den slidt af ved brug. Det er dog muligt at få gen-oxideret dine smykker, hvis de trænger til en opfriskning, hvilket du kan få gjort i vores butik i Odense.

Rhodinering

Rhodinering er en overfladebehandling hvor man benytter sig af materielet rhodium. 

Behandlingen med rhodium giver en blank og "hvid" overflade til metallet, og benyttes til smykker i hvidguld og sølv. En rhodinering gør også smykkerne mere slidstærke overfor ridser og misfarvninger, samtidig beskytter det også smykkerne mod iltning, så de ikke anløber og bliver mørke. En rhodinering, vil som alle andre overflader med tiden blive slidt af, men smykkerne kan heldigvis rhodineres igen, så dine smykker får deres farve og glans tilbage.

Forgyldning

En forgyldning er en overfladebehandling hvor der benyttes et tyndt lag guld, som påføres i et elektrolytisk bad hvor guldet binder sig til smykket som oftest er lavet af sølv. Forgyldte smykker kan også oxidere og blive misfarvet med tiden. Hvis de gøre det, kan det være nødvendigt at rense dem og i nogle tilfælde forgylde smykket på ny, for at bevare dens flotte glans.